Taknemmelighed

Det er vildt, omkring påsken for præcis 10 år siden, holdt jeg op med at ryge..
Og blev ugen efter uhelbredeligt syg med ME.
(det startede (antager neurologen) med en hjernebetændelse, måske jeg laver et indlæg om alt det helbredshalløj en dag, men se evt. Unrest på netflix, hvis du ikke lige ved hvad ME/CFS er for en størrelse)..

-Og flyttede i kolonihave.. Det blev den vildeste, hårdeste ørkenvandring.. I virkeligheden var jeg faktisk tæt på at dø et par gange.. Og blev mødt af et sundheds system som overvejende ikke troede mig, og et social system som derfor ikke ville afslutte mig, ikke sende mig videre i mit eget liv.. Eller give mig friheden til bare at være mig selv igen.. 
Den altfortærende og gennemtrængende desperation og håbløshed, der følger med et sådant langstrakt forløb, tror jeg er svær for udenforstående, at sætte sig ind i. Det er fuldstændig som et fængsel uden vægge, men selv er man den eneste der har opdaget, at man er blevet placeret i det.

Heldigvis fandt jeg terapi, meditation og en privatklinik.. Behandling der har kostet en formue.. Og stadig koster meget.. Men jeg fik det bedre så pyt :).
Jeg er er uendeligt taknemmelig for at jeg også fik nogle spirituelle opvågninger og åbninger undervejs.. Og fandt den smukkeste mening i det hele.. I kolonihaven fik jeg for eksempel genetableret en fantastisk kontakt med naturen. Kan huske jeg brugte flere måneder på at meditere med planter.. På at fokusere på deres skønhed, farver og strukturer. Det åbnede mine øjne og gav mig den ubetalelige gave det er, at kunne se strålende skønhed alle steder -eller det var egentlig noget jeg også var god til som barn, men jeg fik det tilbage.... Og langsom, langsomt, stille, stille som den fineste lille blomst der er årevis om forsigtigt at åbne sig, foldede den smukkeste, strålende mening med alting, sig ud for mig... 

Efter hjælp fra adskillige engle, både nogen i menneskekroppe og  nogen uden, er jeg nu fleksjobber og arbejder som sanger, musiker, Rife behandler og indimellem healer og smykkemager -og jeg elsker det! 

Af natur er jeg irriterende stædig, hvilket har været en kæmpe hjælp, for jeg har aldrig opgivet troen på at jeg bliver rask, eller ideen om at jeg inderst inde ER rask! Det er lidt pudsigt, men nok også derfor, tænker jeg overhovedet ikke på mig selv som syg mere.. Selvom jeg kun kan en brøkdel, af det andre kan.. Jeg tænker på mig selv som lys, musik, kærlighed, glæde, fred (og okay indrømmet, jævnligt er jeg også mest bare bangebuksedhed :P ...)
- eller altså, jeg tænker på mig selv, som en der er/føler alt det..
Og taknemmelighed...
Jeg er så evigt og uendeligt taknemmelig! 

For anden  eller tredje gang i mit liv, "tabte" jeg mit liv, men fik det tilbage igen.. Det er altså vildt nok.. 
Så med det i tankerne sender jeg masser af glæde, kærlighed, forårsblomster og lys ud herfra. Nyd nuet, jer selv og hinanden, og kæmp for alt det du tror på og elsker, det skal nok lykkes! 

---